---
title: "Justering af varmeprisen pr. 1. juni 2026"
description: "Bestyrelsen har besluttet at gennemføre en mindre justering af varmeprisen."
date: "2026-04-23"
created: "2026-04-23"
---

[Hjem](https://langaafjernvarme.dk/)

                    [Nyheder](https://langaafjernvarme.dk/nyheder)

                [Justering af varmeprisen pr. 1. juni 2026](https://langaafjernvarme.dk/nyheder/justering-af-varmeprisen-pr-1-juni-2026)

# Justering af varmeprisen pr. 1. juni 2026

Vi arbejder løbende på at holde omkostningerne nede og sikre en konkurrencedygtig varmepris for vores andelshavere.

Ligesom resten af energisektoren oplever vi dog stigende omkostninger, særligt til el og gas. Udviklingen hænger blandt andet sammen med den aktuelle internationale uro, som påvirker energimarkederne.

På den baggrund har bestyrelsen besluttet at gennemføre en mindre justering af varmeprisen.

Varmeprisen forhøjes med **89,00 kr. inkl. moms pr. MWh**.

For et standardhus på 125 m² med et årligt varmeforbrug på 13,4 MWh svarer det til en merudgift på **99 kr. inkl. moms pr. måned** i gennemsnit over et år.

For en standardlejlighed på 80 m² med et årligt varmeforbrug på 7,8 MWh svarer det til en merudgift på **58 kr. inkl. moms pr. måned** i gennemsnit over et år.
